Press kit

 

Uld er ikke bare uld

Selvom valget endte på uld, som måske virker en smule gammeldags, var det netop Merino ulden som klarede alle vores tests. Det var netop på baggrund af Anders’ erfaring fra Jægerkorpset og outdoor beklædning, som gav ham både inspirationen og idéen om at gå videre med ulden. Denne uld kunne leve op til kravene om at lave komfortabelt, funktionelt og stilrent tøj, som kan bruges til flere lejligheder, på arbejdet og i fritiden.
Merino uld er både højtydende, let og slidstærk, kan bruges i alt slags vejr. Fibrene er fine og derved opnår man den blødhed, man gerne vil have som det inderste lag af beklædning og den klør ikke! Ulden isolerer, holder din kropsvarme samt sørger for at komme af med den ekstra varme.
Den første linje sælges som sommer T-shirts, men de kan bruges hele året rundt for eksempel til indendørs brug om vinteren.

Den perfekte T-shirt

Hos LOOW arbejder vi ikke med de typiske sæsonbetonede kollektioner. Vi bruger i stedet energi på at udvikle hvert produkt og forbedre det løbende. Dette betyder at man altid kan genbestille ethvert produkt og forvente den samme, hvis ikke højere kvalitet og komfort.
Vi arbejder hele tiden på gradvis at videreudvikle LOOW og tilbyde flere farver, størrelser og varianter af vores T-shirts og på sigt helt nye produkter.

Kunden i centrum

Vi har valgt en anden tilgang til markedet, hvor vi har skåret forretningen ind til benet, vi har fjernet alle mellemled såsom distributører, butikker og messedeltagelse mm. Vi kommunikerer direkte til vores kunder og inddrager dem som ambassadører for brandet. De er med til at forbedre os som brand og som produkt.
Kunden får mere end de ser, en T-shirt som får dig til at føle dig godt tilpas og se godt ud!
For os har det været vigtigt og naturligt, at inddrage kunderne som en del af produktudviklingen, vi vil gerne være de bedste og det kan vi kun blive ved at få feedback. Vi lytter, noterer og tilpasser os for at skabe de bedste produktoplevelser.
De nuværende produkter er blevet til på baggrund af feedback fra første generation fra efteråret 2015, samt adskillige prototyper og vi har allerede glade tilbagevendende kunder, som netop har været en del af denne proces.

De danske rødder

Hos LOOW har vi valgt at have fokus på værdikæden, at der ikke må være langt fra produktion til salg, dertil har vi også et ønske om at være så tæt på vores produktion, som er muligt og have det gode samarbejde. Derfor har vi valgt at bruge lokale tekstil leverandører samt at producere lokalt i Danmark. Det gør det lettere for os at have en dialog omkring produktudvikling, sikring af kvaliteter samt at være med til at skabe en god historie om dansk design og dansk produktion. Vi investerer i den danske design- og kulturarv og holder håndværket i live. Vores mål er at have en 100 % dansk produktion.

Den aktive mand

Vi har set hvordan herremoden har ændret sig gennem årene og hvordan mændene er blevet langt mere bevidste om kvalitet og den gode pasform; de køber færre men bedre produkter.
Vi har derfor sørget for at give vores produkter den ekstra længde som matcher de nordiske mænd samt en mere tilpasset og tæt pasform, som fremhæver den maskuline krop. Dette gør også at vores produkter er lettere at transformere fra aktiv beklædning til kontor beklædning.